Man kan ikke lovgive sig til guld og grønne skove

Af Jakob Engel-Schmidt 13

Mange politikere på den røde fløj tror, at man kan lovgive sig til guld og grønne skove. At vi kan sidde på vores kontorer på Christiansborg og detailstyre samfundet i præcis den retning, vi ønsker. Særligt når det gælder ligestilling, er det udgangspunktet for flere partier. Mantraet lyder, at hvis politikerne vedtager nok regler og krav for slet ikke at nævne kvoter, så skal vi nok få den perfekte balance mellem de kønnene. Hvor ville det også være skønt, hvis verden bare var så enkel.

 

Med en erklæret ambition om at få flere kvinder i toppen af danske virksomheder vedtog den forrige SR-regering tilbage i 2013 en masse nye regler og krav. Den nye lovgivning pålagde blandt andet større danske virksomheder at udarbejde måltal og en strategi for at fremme lige kønsfordeling mellem mænd og kvinder i ledelserne. Ambitionen i sig selv var udmærket, men forestillingen om, at øget lovgivning er den rette metode er ganske enkelt forfejlet. Det har vi i Venstre vidst længe, og efter dommen fra Berlingskes Toplederpanel må det efterhånden stå klart for alle.

 

I forrige uge, onsdag den 1. februar, kunne Berlingske nemlig offentliggøre, at 70 procent af Berlingskes Toplederpanel, der består af topchefer i Danmarks 1000 største virksomheder, fastslår, at den danske lovgivning om lige kønsfordeling i bestyrelser vedtaget af forrige regering stort set ikke ingen effekt har haft.

 

De regler og retningslinjer som S og R har pålagt virksomhederne på dette område, har altså mest af alt bidraget til flere administrative krumspring, hvilket jeg går stærkt ud fra, at man i virksomhederne godt kunne være foruden.

Og hvem vil egentlig gerne varetage et job, som man kun har fået tildelt fordi, man havde den rette kromosomsammensætning? Dét mener jeg netop bidrager til øget ulighed mellem kønnene. Som fortaler for sund konkurrence, finder jeg tiltag som dette dybt godnat, og jeg synes faktisk, at det tenderer til diskrimination. En medarbejder skal ansættes på baggrund af vedkommendes faglige og sociale kompetencer og ikke på baggrund af køn, udseende, hår-eller hudfarve, størrelse, tøjstil eller andet.

 

Når det er sagt, så er vi kommet rigtig langt med hensyn til ligestilling i toppen af dansk erhvervsliv. Fremgangen kan dog ikke tilskrives politiske pådut, men derimod virksomhedernes egen selverkendelse.

I C20 selskaberne er andelen af kvinder i bestyrelsen steget fra ti procent i 2008 til hele 26 procent i 2017. En betydelig stigning, som jeg tror bunder i det større råderum af muligheder, som mænd, kvinder og familier har i dag.

Dygtige og kvalificerede medarbejdere i toppen af dansk erhvervsliv er ganske ønskværdigt. Jeg tror, at vi vil se endnu flere kvinder i bestyrelserne over de kommende år – helt uden lovgivning.

 

Vi ved, at dynamik, vidensdeling og kreativitet har gode trivselsvilkår i grupper bestående af både mænd og kvinder. Der findes tillige et hav af studier, som påviser dette. Jeg antager, at det er i de fleste virksomheders interesse at stille med det bedst mulige hold, og at vi fra politisk hånd skal lade være med undervurdere virksomhedernes evner til at rekruttere de bedste mænd og kvinder til posterne.

 

Kvinder og mænd skal have lige mulighed for at nå til tops. Først når det ikke er tilfældet, skal vi gribe ind politisk. Politikere kan skabe rammerne, men vi kan ikke lovgive os til guld og grønne skove – hvor skønt og enkelt det end måtte lyde i teoriske forslag og flammende taler fra liggestillingens forsamlingsstol.

13 kommentarer RSS

  1. Af bent nielsen

    -

    Er J-E-S overhovedet borgerlig? Det lyder mere som om J-E-S er blevet inficeret af de socialistiske idéer om at mænd og kvinder er ens, eller skal gøres så ens som muligt. Det er en ensretnings-ideologi som er kommunistisk, og som er dybt skadelig for ethvert samfund.

  2. Af Anders Munch

    -

    https://www.rooshvforum.com/thread-58824.html

    “Kvinder og mænd skal have lige mulighed for at nå til tops. Først når det ikke er tilfældet, skal vi gribe ind politisk. ” Jakob Engel.Schmidt
    Jakob, kvinder har altid haft lige muligheder som mænd. Altid. Den der historiske kvindeundertrykkelse? Den er en løgn. En lodret løgn. Da jeg først regnede ud, hvor håbløse kvinder var, mente jeg stadig de skulle have stemmeret. Fordi jeg troede, at mænd havde undertrykt kvinder i årtusinder. Jeg havde et skyldkompleks over den undertrykkelse og selvom kvinder var håbløse havde de nok stadig en bedre moral end mænd. Og så finder man ud af, at den historiske kvindeundertrykkelse er en løgn som kvinder bare har prakket mænd på(ikke bevidst, det er bare det de gør), som mand i Danmark skylder man intet til kvinder. Ingenting, zero, nada, zilch. Tværtimod skylder kvinder en kæmpestor undskyldning til mænd. Og penge, de skylder rigtig rigtig mange penge.

  3. Af Anders Munch

    -

    https://www.rooshvforum.com/thread-58824.html

    “Kvinder og mænd skal have lige mulighed for at nå til tops. Først når det ikke er tilfældet, skal vi gribe ind politisk. ” Jakob Engel.Schmidt
    Jakob, kvinder har altid haft lige muligheder som mænd. Altid. Den der historiske kvindeundertrykkelse? Den er en løgn. En lodret løgn. Da jeg først regnede ud, hvor håbløse kvinder var, mente jeg stadig de skulle have stemmeret. Fordi jeg troede, at mænd havde undertrykt kvinder i årtusinder. Jeg havde et skyldkompleks over den undertrykkelse og selvom kvinder var håbløse havde de nok stadig en bedre moral end mænd. Og så finder man ud af, at den historiske kvindeundertrykkelse er en løgn som kvinder bare har prakket mænd på(ikke bevidst, det er bare det de gør), som mand i Danmark skylder man intet til kvinder. Ingenting. Tværtimod skylder kvinder en kæmpestor undskyldning til mænd. Og penge, de skylder rigtig rigtig mange penge.

  4. Af Jonna Danielsen

    -

    Det er ligesom Hitler!

  5. Af P Christensen

    -

    Halvdelen af lovgivningen kommer fra EU.

    Herunder de tåbelige love om “cookies” og “slukkede baglygter”
    Mig bekendt er blå blok ikke modstandere af lovstrømmen fra EU.

  6. Af Niels Larsen

    -

    Anders Munch: “Den der historiske kvindeundertrykkelse? Den er en løgn. En lodret løgn.”

    Helt enig. Selv for 2000 år siden kom kvinder til tops. Kleopatra som eksempel.

    Og se blot, hvor pladderpædagogisk landet er blevet efter at der er kommet for mange kvinder med forstørret omsorgsgen på Tinge! Man er sgu ved at blive helt betænkelig ved, hvad kvindelig stemmeret på endnu længere sigt kan udarte til… 🙁

    Kan vi ikke få en test af kvinders stemmeretsegnethed? 🙂 Den kunne baseres på spørgsmålet “Skal vi tillade asylgivning til folk sydfra i én uendelighed?” Svares ja, fratages stemmeretten aldeles omgående!

    Testen har det plus, at den også kan anvendes på mænd.

  7. Af Bjørn Sørensen

    -

    Det er over 25 år siden man indså i USA at preference forfordeling vil medføre forvridning af realiteterne og at det reelt stigmatiserede de folk som havde deres position ved forfordeling ved at de ikke havde fået deres position pga. af de var de bedst kvalificerede, men pga af deres race eller køn, hvorfor folk mistede tiltro til deres kvalifikationer, hvilket i sidste ende skadede dem.
    Især den offentlige sektor har lidt under preference promotion, fordi den offentlige sektor ikke har effektivitetsmåling af personalet og fyringer er meget besværligt.
    Skandaler har vi haft nok af uden at problemerne bliver løst.

    ” Mange politikere på den røde fløj tror, at man kan lovgive sig til guld og grønne skove.”
    De ved jo ikke andet for de har aldrig seriøst arbejdet i den private sektor.
    Ja, de tror at man kan fordele sig til rigdom, for de rige har en pengetank ligesom Joakim von And, så vi kan bare tage og fordele rigdommene for så bliver vi alle rigere.
    En gentagelse af legenden om Gåsen som lagde de gyldne æg, er der stadigvæk naive sjæle som mener vi skal gøre.
    Men hvis de havde læst deres “Bibel” Das Kapital, ville de vide at merværdi skabes ved forædling og produktion.
    Ak ja, hvad forstår bønder sig på agurkesalat som man sagde i gamle dage.

    Her i moderne tider, Hvad forstår idealister sig på realiteter.

  8. Af P Christensen

    -

    Mere om unødvendig lovgivning:
    Så vil DF støtte om op VKs håndværkerfradrag. LA er fornuftig nok imod.

    http://www.dr.dk/nyheder/politik/dansk-folkeparti-vil-goere-haandvaerkerfradrag-permanent

    Ordningen har flere fejl:
    1. Den opheder et allerede varmt håndværkermarked. Og hvorfor skal lige netop de have hjælp?
    2. Det er socialistisk omfordeling og planøkonomi fra partier, der hævder sig liberale.
    Lad istedet borgerne selv bestemme over deres penge.
    3. Det er ikke et fradrag, men et tilskud. Din nabo betaler dine udgifter.
    4. Det genererer mere offentlig administration – noget blå blok ellers vil af med.
    Men det lader jo også her til, at Skat er fuldkommen demonteret af landspolitikerne.
    http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-02-14-skat-har-ikke-tjekket-handvaerkerfradrag-siden-2012

    Vort skattesystem bør forsimpes. Fjern alle disse (pseudo-fradrag) og lav en
    simpel skat. Og sørg for at den kommer i kassen.

    http://politiken.dk/indland/art5770717/Alle-holder-vejret-Nu-er-gælden-til-det-offentlige-tæt-på-100-mia.

    Det hævdes at vi er i et opsving. Det burde betyde færre udgifter til forsørgelse og flere
    skatteindtægter. Der er dog absolut ingen spor heraf.

  9. Af Thomas Jensen

    -

    På denne blog ser jeg otte svar på det oprindelige indlæg:

    1) Første svar har totalt misforstået bloggens budskab.
    2) Andet svar et chauvinistisk og i bedste Trump stil.
    3) Tredie svar er en kopi af andet svar.
    4) Fjerde svar spiller “Hitler” kortet, dog uden nogen sammenhæng jeg kan se.
    5) Femte svar handler om EU og ikke om emnet
    6) Sjette svar mener at demokrati er for godt til at blive delt med folk, der mener noget andet end forfatteren selv.
    7) Syvende svar forholder sig til emnet (tror jeg nok). Lixtallet i første sætning (der er på fire linier og 66 ord) er 56, hvilket burde have givet forfatteren stof til eftertanke.
    8) Ottende indlæg handler igen om noget helt andet end emnet for bloggen.

    Nu mangler vi bare, at en eller anden giver muslimerne skylden, og så er den blog fuldstændig som alle andre blogge her på B’s debatsider – uanset det oprindelige emne.

    PS. Jeg finder det underligt, at man vil lovgive om kønskvotering i specielle stillinger. Hvorfor så ikke påpege, at X% af alle disse stillinger skal gives til handicappede? Til troende kristne? Til lyshårede?

  10. Af r. vangkilde

    -

    RØDE KVOTER, – og rød politisk ligestilling hører ikke hjemme i det private erhvervsliv, hvor
    man konkurrerer med højeste fællesnævner, og modsat et politisk valg, er J.E-S blevet rød
    institution menneske.

  11. Af Niels Larsen

    -

    9. Niende indlæg hander om de 8 foregående indlæg og har intet med bloggens emne at gøre…

  12. Af J Nielsen

    -

    Jacob Engel er igen på banen med en fremragende pointe
    Mere og mere ser vi konturerne af en ny Præsident i Danmark

  13. Af georg christensen

    -

    Man kan ikke lovgive sig til guld og grønne skove. Hertil er vi enige, men man kan lovgive sig til “retfærdighed” , som selv guld og grønne skove vil være istand til at tilpasse sig. Her i ligger netop problemstillingen , som i dag stadig styres af enevældens afkom, den såkaldte nye “elite”, som stadig forsøger sig som enevældens eliter. I nutiden kaldes de bare ikke længere sig selv for “kajsere,konger,grever,baroner,eller kalifer, men “finansfyrster”.

    I bund og grund er LIVET endnu ikke kommet ud af “enevældet´s” værdiløshed, desværre ikke på grund af de grønne skove men stadig kun på grund af guldet´s ilusoriske værdiløshed.

Kommentarer er lukket.