Den politiske debat er truet på eksistensen

Af Jakob Engel-Schmidt 24

Et gammel ordsprog lyder, ”når USA nyser, bliver Europa forkølet”. Ordsprogets økonomiske sandhedsværdi er uomtvistelig, men mekanismen gælder i stigende grad for en bred vifte af samfundsrelevante trends.

Følger den politiske debat samme mønster, går vi en ubehagelige fremtid i møde. Der hersker bred enighed om, at debatniveauet i den amerikanske præsidentvalgkamp er nået et historisk lavpunkt. Personangreb har erstattet visioner og mærkesager, mens faktabaseret argumentation i stigende grad aflives til fordel for kandidaternes egen værdibaserede virkelighedsopfattelse. For hvad betyder sandhedsværdien af et udsagn, så længe kandidatens støtter køber det politiske slagtilbud? For at gøre en kedelig udvikling endnu værre indpakkes det politiske menageri i et uigennemtrængeligt underholdningscellofan, der effektivt kvæler kritiske spørgsmål og holder virkelighedens verden på behagelig afstand af kandidatens postulater.

 

Tilsyneladende betyder faktaresistens og virkelighedsfornægtelse ikke meget for udvalgte kandidaters evne til at opnå politisk succes. Medierne omtaler ivrigt de hårde personangreb, og giver læssevis af gratis pr-tid til de mest yderliggående aktører på den offentlige debatscene. Hvis det politiske show er velkoreograferet og angrebene tilstrækkeligt perfide, betyder visionsniveauet og forholdet til virkelighedens verden mindre. Underholdningsværdien er i top, og medierne bider på.

”Rolig nu”, vil flere sikkert sige. Bare fordi Donald Trump bevæger sig på et stabilt sociopatisk niveau, betyder det ikke, at den amerikanske debatsyge vil smitte medier og politikere herhjemme i fredelige Danmark.

 

Desværre oplever jeg flere og flere eksempler på, at udvalgte partier og politikere opfinder deres egen virkelighed med faktuelle eventyrfortællinger og dermed fostrer en parallel virkelighedsdebat. Her nyder fakta ikke nævneværdig troværdighed, og kan næsten sidestilles med stærkt værdiladede holdningstilkendegivelser.

Tag eksempelvis de seneste knopskud på den politiske træstamme; Nye Borgerlige og Alternativet. Begge partier er politiske rejsende i fjerne virkelighedsopfattelser uden nævneværdig forbindelse til virkelighedes verden eller elementær økonomisk logik. Førstnævnte har en såkaldt økonomisk plan, der vil sætte skatterne markant ned primært gennem asylstramninger. Flere medier har gennemhullet holdbarheden – til ingen verdens nytte. Værditroen hos projektets støtter er så stærk, at fakta intet betyder. Tolkningen af virkeligheden udgør en ny determinator for saglighed, hvis direkte påvirkning af den offentlige debat er både usund og ødelæggende.

Samme princip gælder for Alternativet, hvor Uffe Elbæks planer om en ny økonomi baseret på 30 timers arbejde vil tørlægge statskassen i al rimelig fremtid. Resultatet vil være nul- eller minusvækst for samtlige offentlige velfærdstilbud. Det rør heldigvis ikke de alternative støtter en tøddel, da troen på den alternative virkelighedsopfattelse udraderer enhver faktaindvending fra virkelighedens verden.

Konsekvensen bliver en nedsmeltning af den politiske debat, hvor underholdningsværdien i de vilde udsagn, forstret af selvopfundne fakta, effektivt udrenser den saglige dialog, og overdøver saglige indslag og realiserbare forslag.

 

Det andet tendensben går på klassisk underholdning som politisk arbejdsfelt i medielandskabet. Det er ikke nyt, at politikere elsker at deltage i såkaldte ”bløde programmer”, hvor det redaktionelt er vigtigere at hygge sig end at føre klassisk debat. Det er ingen hemmelighed på Borgen, at bliver man inviteret i enten Aftenshowet eller Go’Morgen Danmark, så har man ”skudt papegøjen”. Det er der såmænd intet i vejen med. Problemet kan opstå i det felt, hvor det er afgørende for den politiske karriere at gøre det godt i enten Vild med Dans, Masterchefs TV-køkken eller som fast deltager i et af de mere satiriskbetonede ”late night shows”, som i disse år vinder frem på diverse flader.

Kombinationen af de to tendenser er farlig. Både for den politiske samtale men også for det demokratiske fundament. Vi mangler bare nogle stærke politiske nichemedier af amerikansk standard for at have de optimale ingredienser til effektivt at nedbryde den politiske samtale. Misforstå mig ikke, jeg er hverken imod skæve vinkler, satire eller underholdning. Jeg er til gengæld tilhænger af selvbevidsthed i produktionen af alle førnævnte genrer.

Jeg forstår godt, hvorfor politikere stiller op i et mindre fjendtligt mediemiljø, og i hyggelige omgivelser giver den som rund og imødekommende “rigtig-menneske”. Selv siger jeg da også ”ja tak”, når jeg engang imellem inviteres.

 

Spørgsmålet er derfor, om politikerne er blevet så forhadte, at de skal være underholdende og alt andet end traditionelle for at blive hørt og valgt? Svaret er ikke entydigt ja, men jeg frygter, at udviklingen peger i den retning. Samtidig bør vi også spørge os selv, om politik er blevet så svært, at det er nemmere at være populistisk og underholdende end at forklare den komplekse og besværlige virkelighed? Her er svaret måske også ja, og ergo bærer politikerne selv en del af ansvaret for udviklingen.

Ikke desto mindre bærer politikere og medier det fremadrettede ansvar for at sikre, at vi aldrig når et niveau, hvor underholdning og underfrankerede udsagn kommer til at totaldominere den offentlige samtale. Kontrolleres udviklingen ikke, vil resultatet være en effektiv udradering af den sidste tillid til de folkevalgte, mediernes troværdighed og et fragmenteret demokratisk fundament.

24 kommentarer RSS

  1. Af B. Nielsen

    -

    Der tales meget om politikerlede, ikke mindst af sensationshungrende journalister.

    Nu er det sådan, at det er vælgerne selv, der har valgt de politikere, vi har, så hvis der er noget galt med politikerne, hvem er det så, at pilen peger på.

    Desværre har den amerikanske valgkamp været et skoleeksempel på, at jo mere kulørt og useriøs en kandidat kan være, jo mere klapper folk. Rep. havde flere gode kandidater, der kunne have bragt stabilitet og fornyelse efter “weak Obama”, men i stedet valgte de en vulgær realitystjerne.

    Så galt er det heldigvis ikke gået herhjemme, og lad os håbe, at det heller ikke sker i fremtiden.

  2. Af J Nielsen

    -

    “Tilsyneladende betyder faktaresistens og virkelighedsfornægtelse ikke meget for udvalgte kandidaters evne til at opnå politisk succes.”

    Jeg tror tværtimod det betyder en hel del. Blot i modsat retning af hvad man måtte ønske sig: en kvalifikation i stedet for hvad det rettelig burde være: en diskvalifikation.

    Det er muligt at skaffe sig tilhængere ved at præsentere en dystopisk virkelighedsopfattelse, kombineret enten med en utopisk løsningsmodel – eller slet ingen løsningsmodel.

    Det er egentlig ikke noget nyt at det kan lade sig gøre. Det er heller ikke nyt at den slags bevægelser kan lamme demokratiet, hvis de får vind nok i sejlene.

    For regere, det kan de ikke.

  3. Af Tommy Runge

    -

    Skal vi alle kaste bolden videre og vaske hænder, er politikerne ikke nød til at gribe i egen barm, for vi har tidlig til at de gør, som de gør ,for danske borger der har det sværdt, for de rige skal sgu nok klare sig, tager du en million fra en rig, svare det sikkert til lommepenge, men tager du 1000 kr fra en kontanthjælpmodtager, svare det til at personen skal sulte eller gå fra hus og hjem. Hvor er grundloven henne her, der stå ikke noget i grundloven om ,at vi skal hjælpe de rige, istedet stå der ,at vi skal hjælp dem der ik selv kan og det skal ik værre naboen.
    Åh politiker , er det for Danmark og alle dens borger i er der for, eller gælder det kun for rige. Kom nu for Søren, i politiker er selv skyld i den lede der er, synes jeg.

  4. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos – Den politiske debat er truet på eksistensen. Ja, den er truet på eksistensen af tre hovedaktører:

    1) Politisk valgte magthavere
    2) Ikke politisk valgte magthavere – de bedrevidende, såkaldt – “intellektuelle”.
    3) Propaganda Mainstream Media

    Ikke mindst – propaganda Mainstream Media – har et mega tungt ansvar i formidling af NEUTRALE nyheder. Det krav har de i dag – efter min mening – uendelig svært ved at leve op til !

  5. Af finn andersen

    -

    Hos snaphanen kan man læse mere om medie-valgkampen i USA. En katolsk men dansk kvinde fortæller om den. Der er et par ret kiksede indslag og reportager i starten af snaphanen, men leder man kan man finde mange højaktuelle og voldsomt oplysende film og reportager om den dystre udvikling i Europa. Hvor mobningen af Rusland, verdens største land, nu har øget risikoen for atomkrig ved et uheld, en fejltagelse eller en proces der løber løbsk. Og hvor EUs og Merkels politik nu kritiseres på det kraftigste af Ungarn, Østrig og flere andre lande.

  6. Af finn andersen

    -

    Indl. i filtret

  7. Af finn andersen

    -

    Bruges filtret her til at kvæle debatten? End ikke tre ord kan man sætte på. Eller hvad?

  8. Af Henning S vendse n

    -

    Engel -smidt er det ikke. Ham der er Miljøminnister??og nu er han så blevet forsvars-ordfører for Søren Pind der. Med sine. Vrøvlevers huserer på alle aviser
    Og intet er vel mere latterlig end bedrevidende typer som skriver fra deres tilholdssted d på Månen
    Ja Venstrefolk elsker de bløde pakker og soler sig i aftenchowet men flygter skrigende væk når Clemens dukker op

  9. Af Jakob Engel-Schmidt

    -

    Hej Henning:

    Det kan jeg afvise. Både ift min bopæl på månen og diverse ministerposter. Til behagelige orientering deltog jeg seneste udgave af “Debatten” med Clement.

  10. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    “Tilsyneladende betyder faktaresistens og virkelighedsfornægtelse ikke meget for udvalgte kandidaters evne til at opnå politisk succes.”

    Nogle gange, så lyver politikerne tilsyneladende bevidst, for at overtale befolkningen, og politikere fra andre partier, til at bakke op om upopulære og komplet tåbelige beslutninger, der er katastrofale for landet:

    “Det er ikke noget, jeg tror; det er noget, jeg ved”…

  11. Af o Barreth

    -

    Underligrt at en mand kan skrive saa god en artikel, men samtidig have et helt forkvaklet forhold til hash.

    Vaagn op herr Engel..hash og rygning i det hele taget er skadelig, og her taenker jeg ikke blot paa okonomi, men de unges helbred;

  12. Af Arne Nielsen

    -

    Vi har jo været alt dette her igennem for længe siden; under Glistrup og Erhard lå det også tungt med sagligheden, og absurde påstande svirrede omkring i luften. Lad os ikke glemme, at der altså også er et segment, som ikke er til fals for løse argumenter og konspirationsteorier, og som blot ser opgaven som at forsøge at få hoved og hale på det altsammen. Problemet er forsåvidt følgagtige medier, som falder på halen for et godt slagord, og som ikke vil vide af, at ting er komplicerede. I USA er det hele et spørgsmål om penge, hvorfor medier gladeligt bringer i marken, hvad de tror, at den jævne mand vil have, men bagved sidder pengemænd og spekulerer i, hvad de kan få ud af al tumulten. I Rusland bliver pressefolk, som søger sandheden bag det hele, slået ihjel, så tag ikke fejl; demagoger har alle dage været ude efter magten, under en hvilkensomhelst undskyldning. Herhjemme er der tilstrækkeligt mange pressefolk, som er vaccinerede mod en alt for tyk demagogi, og det skal vi være glade for.

  13. Af Jakob Engel-Schmidt

    -

    Jo da, skriv endelig løs.

  14. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Når vælgerne tvivler på politikernes ofte ret tvivlsomme “fakta”, skyldes det helt banalt, at de ved af erfaring, at politikerne ofte lyver for dem, eller bare ikke ved, hvad de taler om.

    Løgnagtige politikere, der bevidst fremsætter urigtige påstande, selvom de er blevet oplyst om fakta, skaber ikke “kun” skepsis til sig selv, og de tvivlsomme påstande, de fremsætter som fakta: Løgnagtige politikere skaber også skepsis til selve demokratiet, hvilket er langt værre.

    Jeg kan ikke huske noget, der har skabt større mistillid til demokratiet, end den løgnagtige optakt til Irak-krigen.

  15. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    “Tilsyneladende betyder faktaresistens og virkelighedsfornægtelse ikke meget for udvalgte kandidaters evne til at opnå politisk succes.”

    Var Anders Fogh-Rasmussen faktaresistent og virkelighedsfornægtende, eller talte han bare bevidst mod bedre vidende?

    Forsvarets Efterretningstjeneste havde oplyst den tidligere statsminister om, at der ikke var beviser for, at Saddam Hussein rådede over masseødelæggelsesvåben, men alligevel påstod statsministeren overfor Folketinget og vælgerne, at han med sikkerhed vidste, at Saddam Hussein rådede over masseødelæggelsesvåben.

  16. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Frank Grevil blev fængslet for, at afsløre fakta for de vælgerne, som blogskribenten beskylder for at være faktaresistente…..

    Grevil blev som bekendt straffet, fordi han afslørede, at Forsvarets Efterretningstjenste havde oplyst den daværende statsminister om, at der ikke var beviser for, at det daværende irakiske regime rådede over masseødelæggelsesvåben.

    Alligevel fortalte den daværende statsminister efterfølgende Folketinget (og vælgerne), at han med sikkerhed vidste, at det irakiske regime rådede over masseødelæggelsesvåben – og derefter kastede Danmark ud i en juridisk set mere end tvivlsom angrebeskrig mod et fjernt land, der på ingen måde truede Danmark,.

  17. Af C Hansen

    -

    Det er rigtigt at den politiske debat er truet på eksistensen. Det samme er det danske folk. Den politiske debats elendighed hænger nok sammen med at journalistikken er gennemsyret af hovmod og arrogance overfor det nationale og folkelige, plus at journalisterne er blevet indoktrineret med marxisme og rød feminisme i deres elevtid. “Almindelige” danskere fører middelmådige journalister sig højt hævet over. Ihvertfald kan man konstatere at hvis man skriver et læserbrev uden sin titel, kommer det sjældent på. Bruger jeg min titel kommer det på hver gang. Man går altså mere efter titler end efter indhold. Det er da en ynkelig form for snobberi.

    Det næste der sker når befolkningen har svært ved at komme til orde, er at der opstår en “elite” eller nomenklarura der kører sit eget løb. Det ender altid i vanvid og tyranni. Se blot hvad der nu foregår i Sverige, Tyskland og Frankrig mv. I Sverige har de rablende vanvittige feminister sejret ad helvede til, i Tyskland er gammelkommunisten Merkel i gang med at mangedoble kriminaliteten, politiet kan ikke længere følge med, og i Frankrig/England er der nu undtagelsestilstand og tusindvis af borgere er blevet overfaldet, voldtaget eller har fået deres biler brændt af, osv.

    Når sandhed og saglig kritik undertrykkes, kan uduelige eller korrupte kliker rigtig føre sig frem, og for millioner af “almindelige” mennesker ender det som regel i afsavn, ulykke, lidelse og død. Europas civiliserede fremtid hænger nu i en tynd tråd.

  18. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt en meget god artikel omkring ytrings- informationsfrihed og politisk debat i Mainstream Media (i dette tilfælde JP), iflg BT.dk:

    “Rose: JP-chef tvang mig til tavshed og truede med fyring”
    http://www.bt.dk/danmark/rose-jp-chef-tvang-mig-til-tavshed-og-truede-med-fyring

  19. Af j nielsen

    -

    “Jeg kan ikke huske noget, der har skabt større mistillid til demokratiet, end den løgnagtige optakt til Irak-krigen.”

    Jeg er fuldstændigt enig. Ved den lejlighed var der i hvert fald ét parti det totalt fik diskvalificeret sig selv hvad angår troværdighed. Det er den dag i dag ikke muligt at stole på noget der kommer fra den kant.

  20. Af Chr Hansen

    -

    Min kommentar kom ikke på?

  21. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos – Den politiske debat er truet på eksistensen. Så er her et dugfrisk pøbel shitstorm stemningsbillede på niveauet i dansk møde- og debatkultur lige pt, iflg EB.dk:

    “Partileder skal være gæstebartender: Værtshus udsat for shitstorm
    Aldrig tidligere har indehaveren af Toga Vin & Ølstue oplevet så meget ballade før et arrangement med en politisk gæstebartender”

    http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/partileder-skal-vaere-gaestebartender-vaertshus-udsat-for-shitstorm/6372025

  22. Af V Hansen

    -

    Nå så man udvælger ligefrem partier i folketinget til at være faktaresistente ! Men Jacob Engel-Schmidt, bare lige set fra en vælgers side, så har Alternativet faktisk historisk belæg for, at nedsat arbejdstid ikke bringer landet i ruin. Jeg tror heller ikke, du helt har forstået deres princip om bæredygtighed, og vækst på den grønne omstilleng. Måske er du bare faktaresistent. Det jeg i grunden er mest forbavset over, er de partier du ikke nævner, måske fordi det ikke er god tone at kritiserer støttepartierne. For jeg kan ikke forestille mig, at permanent grænsebevogtning med toldbetjente, beredent politi i København, udtrædelse af Schengen og Europol er andet i Venstres øjne er fantasi, ellers har partiet virkelig “rykket” sig, som Løkke sagde, han ville. For ikke at tale om udtrædelse af konventioner og bedøvelse af hjemsendte asylanter. Bag disse forslag ligger der da et bjerg af faktaresistens overfor det muliges kunst. Det håber jeg da. Men generelt har du da ret i, at debattonen kunne være bedre. Det kræver bare, at man forsøger at forstå, hvad hinanden står for og så lader være med at benytte sig af fordømmende og nedgørende omtale. Nogen anbefaler endda, at det hjælper, hvis man lytter aktivt mere end man nyder sin egen stemme. Man kunne jo også stille “modparten” spørgsmålet: “hvordan skal det gennemføres og til hvilken pris”. Måske var vi så ikke endt i en situation, hvor danske statsborgere pludselig er indvandrere i det offentlige system, alene for at kunne opnå, ar flygtninge, der skal integreres, ikke kommer for let til et normalt liv i et fremmed land.

  23. Af Finn Bjerrehave

    -

    Den politiske debat, som tillader Kommunisterne (EL) løbepas, endda når ordet væbnet revolution kommer på tale, og den politiske fordømmelse mangler, men hvis ordet 5% reduktion af topskatten fra de langskæggede i EL lyder, er alle fornærmede, og Dansk politik og Jantelov er måske forbundne kar.
    Hvis alle regeringer siden 1998 året hvor PSO blev indført havde brugt pengene på grøn omstilling, ville den grønne omstilling være overstået, og denne u-lovlige skat som stopper 1-1-2017, ville ikke skabe hul i statskassen, nemlig pengene er brugt til andre formål, ligesom EU midlerne som bruges til andre formål.
    Rene hænder. Finn Vig

  24. Af Jorn D.

    -

    Hvordan kan “Den politiske debat være truet på eksistensen”
    når
    Jakob Engel-Schmidt skriver om det mere eller mindre politisk korrekte
    i det moderne hamsterhjul. ifølge ham selv
    men
    ellers et som altid velargumenteret indlæg af JE-S We Can
    og
    det lige ind til sidste sætning:
    “Kontrolleres udviklingen ikke, vil resultatet være en effektiv udradering
    af den sidste tillid til de folkevalgte, mediernes troværdighed og et
    fragmenteret demokratisk fundament”.
    som
    kunne være skrevet af en sen sur censurerende diktator fra en banan stat
    og
    desuden kritiseres Trump: “Donald Trump bevæger sig på et stabilt sociopatisk niveau”
    men
    det er jo ikke debat – det er citater og slogans i en MTV tid
    og
    til den amerikanske drøm hører jo håbet om og råbet efter en bedre tilværelse
    ja
    “Der er 50.000 fattige børn i Danmark” skaffede Enhedlisten 9 mandater
    og
    “YES WE CAN” skaffede Obama præsidentembedet og en Nobelpris
    og
    Hillery Clinton bruger nu alene kvindekortet overfor Trump
    men
    The Clintons er vist ligeså pletfri
    som
    en sommerkjole i Monica Lewinski’s DNA Collection

    ironi.mus

Kommentarer er lukket.