Den borgerlige nødvendighed i opsvingstider

Af Jakob Engel-Schmidt 9

”Siden folketingsvalget er Danmark blevet stærkere, rigere og tryggere”. Sådan lød det optimistisk fra folketingets talerstol, da vores alle sammen statsminister i dag talte ved den årlige afslutningsdebat. Det går godt for økonomien. Historisk godt. Danmark står bom-stærkt både hjemme og ude i verden, som min formand formulerede det i sin tale.

 

Vi har det laveste antal personer på offentlig forsørgelse i 10 år. De økonomiske vismænd forventer en årlig vækst i BNP på cirka to procent. Det er højere end den gennemsnitlige vækst de seneste 20 år. Og det forventes, at beskæftigelsesniveauet siden finanskrisen vil øges med mere end 125.000 personer frem mod 2025. Økonomien er med andre ord i topform. 

 

Men god form kommer som bekendt ikke af sig selv.  Siden 00’erne har Venstre og en række andre partier vedtaget reformer, der har muliggjort, at økonomien ser ud, som den gør i dag. Særligt har dagpengereformen, skattereformerne og tilbagetrækningsreformen bidraget til Danmarks økonomiske tilstand.  Nogle af vores reformer har været udskældte, men de har været nødvendige, og de har bidraget til, at Danmark i dag er både rigere og stærkere. Det reformpolitiske arbejde skal naturligvis fortsætte, og vi er allerede i gang med at fremtidssikre økonomien med vores 2025-plan, som Finansministeren, Økonomiministeren og Erhvervsministeren præsenterede i går. Nothing comes from nothing. Selv den sundeste grundform skal holdes ved lige.  

 

Men når nu landets økonomiske helbredtjek er langt over bestået, og de nationale pengekister er solidt polsteret for årene frem, kan vi så i virkeligheden overlade roret for Danmarks fremtid til vores kollegaer på venstrefløjen? Er der grund til at diskutere borgerlige partiers eksistensberettigelse i økonomiske opsvingstider? Det korte svar er nej. For borgerlig politik er langt mere end ansvarlige, økonomiske justeringer i krisetider.

 

Jeg meldte mig ind i Venstre Ungdom i 1998. Dengang var jeg 15 år gammel. Det gjorde jeg, fordi jeg ønskede at vokse op i et mere liberalt Danmark, hvor der var plads til at drømme, plads til at starte virksomhed, plads til at tjene penge og plads til at tilrettelægge livet, som jeg ønskede. Ikke fordi jeg havde en hed teenagedrøm om at hæve pensionsalderen eller genindføre kontanthjælpsloftet. Misforstå mig ikke.

Jeg er stolt over vores økonomiske reformer. Det er jeg, fordi de skaber en økonomisk, holdbar situation, der muliggør, at vi kan investere i velfærd og uddannelse, og dermed give alle danskere mulighed for at opnå deres drømme. Og jeg er stolt over dem, fordi vi gennem skattelettelser i både bund og i top giver danskerne lov til at stå på egne ben og realisere det liv, som de ønsker at leve. Økonomi og reformer er ekstremt vigtige. Ikke i sig selv. Men fordi de giver mulighed for at realisere alt det, der betyder noget.

 

Borgerlig politik er meget mere end et økonomisk katastrofe beredskab, der træder til med reformer, når Danmarks økonomi halter.  Borgerlige politik handler om at give borgerne de bedste muligheder for at udleve deres drømme og tage ansvar for eget liv. Det skal vi huske på og blive ved med at minde os selv om. Især når økonomien står bom-stærkt, som den heldigvis gør i dag.

9 kommentarer RSS

  1. Af Lisbeth Sørensen

    -

    ” Det går godt for økonomien. Historisk godt. Danmark står bom-stærkt både hjemme og ude i verden, som min formand formulerede det i sin tale.”

    Også har venstre beskæret velfærden, og uligheden har været stærkt stigende. I og de andre borgerliges katastrofale politik har medført at skat sejler og eliten kører trillebører hjem direkte fra skatteministeriet, fyldt til toppen med goder til dem selv..selv i opgangstider kan man altid regne med venstre som mod folket i -90%.

    Også derfor danskerne ønsker en ny regering ledet af Mette i stor stil nu..nok er nok venstre. Udskriv det valg danskerne vil ha, så vi kan få den statsminister vi vil ha……

    “Fordi vi gennem skattelettelser i både bund og i top giver danskerne lov til at stå på egne ben og realisere det liv, som de ønsker at leve. ”

    Pjat. De rigeste har 30% af pengene i skattely nu under venstre..Og stigende.
    Åbenbart at i ikke evner at passe på hele folket men kun top 1% der nu ejer 70% af alle værdier, modsat -80% sølle 13%.

    Venstre ved man hvor man har..I elitens lommer..

    Svar
  2. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Indlæg i filteret..Det sidste længere med mere kritik? 🙂

    Svar
  3. Af P Christensen

    -

    Vi er officielt rigere end nogensinde.
    Men det er fuldkomment usynligt. Hvor bliver provenuerne af?

    (Yes I know, årtiers import af sociale klienter, angrebskrige, skattely, herunder et skamskudt Skat er en del af svaret)

    Alt fremstår idag ofte mere nedslidt end under Besættelsen.
    Vore veje har ikke set asfalt i årtier og Hovedstaden er i en
    forfatning, som vi ganske simpelt ikke kan være bekendt.
    Grim, beskidt og nedslidt.

    Samtidig betyder “globaliseringen” (læs : brutaliseringen) og fri bevægelighed
    at alverdens problemer, uvaner og kriminalitet vælter ind over grænsen.
    Det rammer især den jævne borger, mens eliten har sikret sig i deres gated communities.

    Svar
  4. Af Niels Larsen

    -

    Vi spilder stadig mindst 33 milliarder på udlændinge, som ikke er vores ansvar.

    Det svarer til 100.000 fuldtidsansatte med 5 års erfaring i et dagambulatorium sygeplejerskers løn – https://dsr.dk/loen-og-arbejdsvilkaar/loen-og-pension/hvad-tjener-en-sygeplejerske
    eller
    de 2,861 millioner arbejdende danskere kunne spare 11.500 kr. hver i skat pr. år.

    Det er uhyggeligt mange penge, vore politikere smider ud på decideret skadelige tiltag.

    Svar
  5. Af her er debatten en gang fup

    -

    Her er c en su ren massiv

    Svar
  6. Af Kenneth Bang

    -

    Søren Pinds heftige forelskelse i de romaer, der opholder sig i København for at tigge, og i en del tilfælde for også at stjæle, giver mindelser om Quasimodos selvmorderiske forelskelse i sigøjnerpigen, Esmeralda, i Victor Hugos fortælling, Klokkeren fra Notre Dame.

    Men er det virkeligt Venstres politik, at EU-lande uden skattefinansieret velfærd skal have lov til at eksportere deres kroniske fattigdomsproblemer, til andre EU-lande, der så bliver mere eller mindre tvunget til, at betale for, at løse andre landes sociale problemer?

    Svar
  7. Af Ole Skovgaard

    -

    Enig i at der da trods alt bestemt er ting at glæde sig over i dagens Danmark. Det ændrer bare ikke på, at der stadig er for mange på diverse ydelser (sminket i tallene), samt at Incitamentet til at skabe arbejdspladser eller påtage sig arbejde specielt for de lavest lønnede stadig er for ringe. Der er et stort behov for et nyt kraftigt forenklet skattesystem.

    Endvidere er de “samspilsproblemer” som DFerne og resten af folketinget vil “kaste sig over” på pensionsområdet jo foranlediget af et tilskudssystem der ville gøre “Palles Gavebod” misundelig. Der er jo intet der forhindrer en i at spare op bee my guest, det kan enhver jo bare gøre. Det handler om misundelighed over at man så ikke kan få tilskud til alt lige fra kunstige tænder til en bøjle i Nakken. Fjern dog nogle af alle de tilskud, ryd dog op i det.

    Tilsidst en Bøn herfra Jakob, næste gang du diskuterer med Rene Christensen (DF) lad ham ikke slippe afsted med at sige, “Det vigtigste er jo ikke at bruge pengene, men finansieringen”, hvorefter der intet konkret kommer fra manden. Jeg spekulerer tit over om, da han var mekaniker på værkstedet sagde til kunden, det vigtigste er, at finde ud af hvad der er galt med bilen. Hvorefter den blev returneret til kunden uberørt mod et mindre honorar.

    Svar
  8. Af Ole Skovgaard

    -

    Der er gået 20 Prince Light med Filter i den her debat. Landbetjenten og gartneren holdt et kursus i Skuespil. Operaen blev oversvømmet og den globale temperatur steg med 2,04 grader Celcius.

    Svar
  9. Af Ole Skovgaard

    -

    Min sidste bemærkning skal ses i lyset af at det har taget filteret en uge oder so at frigive mit indlæg no wonder, at folk ikke gider at deltage i disse “spontane” debatter mere, eller at skrive et debat indlæg det er jo foreholdt “Tordenskjolds Soldater”, anyway have fun hils Bertel på “Folkemødet”. Hvor the Establishment mødes og fordeler de penge der ikke er der. (uden selvfølgelig selv at have betalt billetten. (Det klarer “arbejdsgiveren”.)) Læg mærke til “Øjne” om arbejdsgiveren (Den er jo sikkert “Privat”) altså arbejdsgiveren gåseøjne igen. Forslag til ny Location Folkemødet næste år Thule Airbase Greenland.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info